Velkommen til iKONTAKTbody mind movement
iKONTAKT body mind movement er en tværfaglig, holistisk terapeutisk praksis, hvor vi arbejder med kroppen og sindet og ikke mindst bevægelsen herimellem.
Gennem kropsterapi, bindevævsbehandling og/eller Gestaltterapi skaber vi rum for nærvær, sanselighed, refleksion, forløsning og transformation. Vi opbygger ressourcer, resiliens og rummelighed, så du kan udnytte dit fulde potentiale og leve det liv, du gerne vil.
iKONTAKT body mind movement bygger på en nysgerrighed på det at være menneske. Hvordan bærer vi os selv i verden? Hvordan relaterer vi til hinanden? Hvordan skaber vi mening i tilværelsen? Hvordan forvalter vi vores frihed til at vælge, og hvordan tager vi ansvar for den forandring, vi ønsker?
Uanset om du søger lindring af spændinger, en balancering af kropsholdning og større bevægelsesfrihed eller dybere indsigt i dig selv og støtte i en svær tid, er du velkommen her.
Jeg hedder Helle, det er mig, der er kvinden bag iKONTAKT body mind movement – velkommen til!
Din holistiske Krops- & Psykoterapeut
Min professionelle baggrund
Jeg er uddannet Kropsterapeut fra B:A:M Education med eksamen i 300 timers Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære. Dertil har jeg suplerende kursus fra Manuvision Kropsterapi. Begge er udløbere fra den dansk funderede Kropsterapi BODY SDS.
Siden 2022 har jeg været i gang med at videreuddanne mig indefor Anatomy Trains Structural Integration (bindevævsbehandling) og har afsluttet første og anden del af uddannelsen. Frem til min certificering efter tredje og sidste del af uddannelsen tilbyder jeg som Structural Body Worker 4- sessioners forløb til reduceret pris.
Jeg er uddannet Gestaltterapeut fra Nordisk Gestalt Institut og medlem af Dansk Psykoterapeut Forening. Jeg har supplerende kursus i Drømmeterapi på gestaltterapeutisk grundlag hos Jørgen Groth samt grundkursus i Emotions Fokuseret Terapi (EFT) for par.
Jeg er uddannet Yogalærer hos Simon Krohn og har supplerende efterudannelser indenfor yin-yoga, restorativ yoga, meditation og pranayama. Derudover er jeg trænet hos Akhanda Yoga Institute i Rishikesh i Indien.